Renovering – Villa Ringsted
Renovering af hus i Ringsted: Renovering af 1950’er-villa i Ringsted
Vi har renoveret denne flotte 1950’er-villa i Ringsted og bistået kunden gennem hele processen – fra de første idéer til det færdige resultat.
Renoveringen har omfattet en omfattende energiforbedring, hvor gulvene er blevet efterisoleret efter gældende krav, og der er etableret gulvvarme i alle rum. Derudover har vi lagt nye egetræsparketgulve, som giver huset et varmt og naturligt udtryk.
Alle døre og vinduer er udskiftet, og i forbindelse hermed er der etableret havedøre i stedet for vinduer i alle værelser, hvilket giver et flot lysindfald og bedre adgang til udearealerne.
Resultatet er et lyst, moderne og funktionelt hjem, der samtidig respekterer og fremhæver husets oprindelige arkitektur.















































